Ved indflytning i en lejebolig er det vigtigt, at både lejer og udlejer orienterer sig om sine rettigheder og pligter.
Her på siden har vi fået en advokat med speciale i lejeret til at give et overblik over nogle af udfordringerne ved indflytning og hvilke rettigheder og pligter der gælder for parterne.
Læs om de forskellige udfordringer her på siden eller kontakt os for at få en gratis vurdering.
Ifølge lejeloven skal udlejer stille lejemålet til rådighed i god og forsvarlig stand fra det aftalte tidspunkt og i hele lejeperioden.
Det betyder i første omgang, at lejemålet skal være rengjort, ruderne skal være hele og alle udvendige døre skal være forsynet med brugbare låse og nøgler.
Det er i almindelighed forstået, at der her ikke er tale om en komplet opremsning af, hvad der er omfattet af god og forsvarlig stand.
Derudover skal det bemærkes, at bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Det vil altså sige, at det kan fremgå af lejekontrakten, hvilken stand lejemålet skal være i. Hvorvidt lejemålet i den situation er mangelfuldt, vil bero på, om lejemålet er i værre stand end i havde aftalt.
Det er ikke ualmindeligt, at det aftales, at man overtager en lejlighed, hvorefter man selv skal stå for istandsættelsen.
Det er ikke alle lejemål, der er omfattet af pligten til at afholde et fraflytningssyn.
Ifølge lejeloven er det nemlig kun udlejere, der udlejer mere end ét lejemål, som har pligt til at afholde et indflytningssyn.
Hvis der ikke bliver afholdt indflytningssyn i et lejemål, hvor der er pligt til dette, kan udlejer ikke gøre et istandsættelseskrav gældende, når lejer fraflytter lejemålet.
Erstatningskrav der skyldes lejers misligholdelse af lejemålet, bortfalder imidlertid ikke, selvom der ikke er blevet afholdt lovpligtigt indflytningssyn.
Selvom der ikke altid er pligt til at afholde et indflytningssyn, anbefales det, at man gør det alligevel. På den måde sikres det, at parterne er enige om, hvilken stand lejemålet var i ved aftalens start.
Kontakt os i dag og få en gratis vurdering af din sag.
Ligesom udlejere, der udlejer mere en ét lejemål, har pligt til at afholde et indflytningssyn, har disse udlejere også en pligt til at udarbejde en indflytningsrapport.
Indflytningsrapporten skal udleveres til lejer i forbindelse med afholdelse af indflytningssyn eller sendes til lejer senest 2 uger efter synet.
Hvis dette ikke overholdes, risikerer udlejer at miste sit eventuelle krav på istandsættelse, når lejer engang flytter.
I indflytningsrapporten skal parterne opliste lejemålets stand ved indflytning, herunder om der er enkelte mangler, som lejer ikke skal hæfte for ved sin fraflytning.
Der er ifølge lejeloven ingen formkrav til indflytningsrapporten, og parterne bestemmer derfor selv, hvordan de vil udfærdige denne.
Download et gratis eksempel på en indflytningsrapport lige her.
Der opkræves sædvanligvis et indskud i forbindelse med lejers indflytning.
Indskuddet kan bestå af enten depositum, forudbetalt husleje eller en kombination af disse.
Depositum skal tjene som udlejers sikkerhed for ethvert krav, der måtte opstå mod lejeren ved dennes fraflytning. Mens forudbetalt husleje udgør en forudbetaling af lejers pligt til at betale husleje.
Der kan opkræves højst 3 måneders depositum samt 3 måneders forudbetalt husleje ved indflytning.
Derudover kan lejer opkræves for den forfaldne husleje således, at der kan opkræves i alt 7 måneders husleje ved lejemålets begyndelse.
Der kan sagtens indgås aftale om, at der skal betales et mindre beløb end dette, men der kan ikke gyldigt opkræves et højere beløb.
Kontakt os for bistand i forbindelse med indflytning i et lejemål.