Har du endelig fundet drømmeboligen?
Så lad os hjælpe med at få det sidste på plads.
Send os en kort beskrivelse af, hvad du ønsker at købe sammen med de dokumenter du har fået fra sælger.
Vi gennemgår sagen, indhenter yderligere dokumentation og drøfter handlen med dig. Helt uden beregning.
Vi finder i fællesskab med dig ud af, om du ønsker vores hjælp til at berigtige handlen.
Det koster ikke noget at spørge.
Kontakt os via formularen til højre, så vender vi tilbage inden for 48 timer med en gratis vurdering af din sag.
Komplet advokatbistand til berigtigelse af ejendomshandel fra 9.375 kr. inkl. moms.
Pris på berigtigelse indeholder gennemgang af dokumenter, udarbejdelse og tinglysning af skøde samt udarbejdelse af refusionsopgørelse.
Købsaftalen indeholder de centrale vilkår for den aftale parterne har indgået eller ønsker at indgå.
Det vil bl.a. fremgå af købsaftalen, hvem parterne er, hvilken ejendom der handles, prisen og overtagelsesdatoen.
Desuden er det i købsaftalen, der skal indsættes oplysninger om, hvem der berigtiger handlen samt hvilke forbehold parterne kan gøre brug af.
Når købsaftalen er underskrevet, begynder aftalens frister at løbe, herunder fristen til at gøre brug af en eventuel fortrydelsesret.
I praksis bliver købsaftalen oftest udarbejdet af sælgers ejendomsmægler eller advokat.
I forbindelse med indgåelse af en købsaftale, har køber som udgangspunkt en fortrydelsesfrist på 6 hverdage fra aftalens indgåelse.
For at gøre brug af sin fortrydelsesret skal køber skriftligt gøre sælger opmærksom på, at købet fortrydes inden udløbet af fristen.
Hvis sælger underskriver købsaftalen først, begynder fristen allerede at løbe den dag, hvor køber modtager aftalen fra sælger. Men køber er naturligvis ikke bindet, hvis aftalen ikke underskrives af køber.
Hvis køber gør brug af sin fortrydelsesret, skal der betales et gebyr til sælger svarende til 1 % af købesummen. Med et advokatforbehold kan køber fortryde aftalen uden at betale et gebyr til sælger.
Et advokatforbehold betyder, at aftalen ikke er endelig før købers advokat har godkendt aftalen.
Hvis advokaten ikke kan tiltræde vilkårene i købsaftalen, kan advokaten kræve ændringer i aftalen selvom denne er underskrevet af begge parter.
Advokatforbeholdet giver køber mulighed for at fortryde aftalen uden at gøre brug af sin fortrydelsesret, og derved spares gebyret på 1 % af købesummen.
Fristen for at gøre brug af advokatforbeholdet vil fremgå af købsaftalen og er oftest på 3-5 hverdage.
Et advokatforbehold er kun gyldigt, hvos det fremgår af købsaftalen. Som køber bør man derfor sikre sig, at der er indsat et advokatforbehold, inden man skriver under.
Skødet er det officielle dokument der registreres på ejendommen og sikrer aftalens gyldighed over for omverdenen.
I dag er skødet et digitalt dokument der tinglyses på tinglysning.dk, hvor omverdenen kan se, hvem der har adkomst til ejendommen.
Skødet indeholder oplysninger om parterne, ejendommens adresse, købesummen, overtagelsesdatoen, den offentlige ejendomsvurdering og eventuelle servitutter på ejendommen.
I forbindelse med tinglysning af skødet skal der betales en tinglysningsafgift til staten svarende til 1.750 kr. + 0,6 % af købesummen.
Når handlen er gennemført, skødet er tinglyst og ejendommen er overdraget til køber, skal der udarbejdes en refusionsopgørelse.
Refusionsopgørelsen er en opgørelse over de udgifter sælger har haft til ejendommen efter underskrift af købsaftalen og som køber skal afholde.
Der vil typisk være tale om forudbetaling af ejendomsskatter samt forbrug af el, vand og varme.
Det vil fremgå af købsaftalen, hvem der skal sørge for udarbejdelse af refusionsopgørelsen. Ofte er det købers advokat som tillige berigtiger handlen.
Hvis du har fundet drømmeboligen, så lad en boligadvokat hjælpe med alt papirarbejdet. Vi står for både rådgivning, berigtigelse og tinglysning af skøder.
Kontakt os i dag for at få en gratis vurdering af din sag.
Søger du en advokat til retssager? Det er vi specialister i hos Oldenburg Advokatfirma. Kontakt os for en gratis vurdering af din sag.
Advokat til lejeret. Fra vores kontor i København rådgiver vi både lejere og udlejere om lejerettens udfordringer.
Har du brug for en advokat til inkasso? Vi er specialister i advokatinkasso, og vi står klar til at hjælpe dig med at få pengene hjem.
Er du på udkig efter et nyt sted at bo og har du brug for en advokat til boligkøb? Kontakt os for en gratis vurdering.
Har du brug for en advokat til selskabsret? Hos Oldenburg Advokatfirma får du mere end bare en juridisk rådgiver.
Har du brug for en advokat til kontrakter? Hos Oldenburg Advokatfirma kan vi hjælpe med at udarbejde kontrakter til din virksomhed.