Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan man er stillet ved fraflytning. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i, hvor meget udlejer kan kræve til betaling for istandsættelse ved fraflytning
Mange af de sager, der ender i huslejenævnet eller boligretten vedrører tvister om fraflytning, istandsættelse og tilbagebetaling af depositum.
Der kan bl.a. være tale om tilfælde, hvor lejer har penge til gode, men hvor udlejer tilbageholder hele depositummet.
Men der kan også være tale om tilfælde hvor udlejer kræver yderligere betaling, end hvad der er betalt i depositum.
Der er som udgangspunkt ingen øvre grænse for, hvor meget udlejer kan kræve til betaling af istandsættelse.
Så længe der kun opkræves betaling for det reelle tab i forbindelse med istandsættelsen.
Uanset om du er lejer eller udlejer, er det derfor en god idé at sætte sig godt ind i reglerne.
Ved fraflytning har udlejer krav på, at lejemålet bringes i samme stand, som det var i ved lejeforholdets start.
Det betyder i første omgang, at lejemålet skal afleveres ryddet og rengjort.
Men det skaber ofte stor forvirring i praksis, hvor meget der egentlig kræves af parterne hver især.
Der skal selvfølgelig tages højde for den almindelige slid og ælde, som lejemålet har været underlagt i den periode, hvor lejer har boet der. Dette må udlejer som udgangspunkt finde sig i.
Derudover hæfter lejer selv for, at lejemålet bringes i en sådan stand, at det kan afleveres tilbage til udlejer i overensstemmelse med, hvad lejer er forpligtet til.
Der er som sagt ingen øvre grænse for, hvor meget lejer kan være forpligtet til at betale.
For at finde ud af, hvor meget udlejer kan kræve, må man derfor i første omgang finde ud af, hvem der hæfter for hvad.
Dernæst skal man finde ud af, hvordan man opgør størrelsen af udlejers krav.
Det kan være aftalt i lejekontrakten, om lejemålet skal istandsættes ved lejeaftalens ophør.
Tidligere var det populært at aftale vilkår om såkaldt nyistandsættelse.
Ved nyistandsættelse forstås, at lejemålet skal bringes i en sådan stand, at det fremstår som nyt. Det vil sige, at lejer også er ansvarlig for den almindelige slid og ælde af lejemålet.
Med lejelovsændringen den 1. juli 2015 blev det vedtaget, at man ikke længere kan aftale vilkår om nyistandsættelse i lejekontrakten.
Nu anvendes i stedet begrebet normalistandsættelse, der er et noget mere lempeligt vilkår for lejer.
Normalistandsættelse omfatter alene maling, hvidtning, tapetsering og behandling af gulve mv. Og kun så længe der rent faktisk er behov for det.
Det er ikke alle aftaler om istandsættelse der er gyldige.
Hvis et vilkår om nyistandsættelse er gyldigt aftalt før den 1. juli 2015, er det fortsat gyldigt, selvom lejer flytter ud efter denne dato.
Men hvis et sådant vilkår er aftalt senere end den 1. juli 2015, tilsidesættes det og erstattes af et vilkår om normalistandsættelse.
Lejer kan heller aldrig blive forpligtet til at bringe et lejemål i bedre stand, end det var i, ved overtagelsen.
Heller ikke selvom dette står i din kontrakt.
Hvis intet er aftalt mellem parterne, er det udlejer, der skal stå for istandsættelse af hele lejemålet.
Men det ses ikke ret ofte i praksis, at der slet ikke er aftalt noget om istandsættelse på forhånd.
Hvis lejer har betalt depositum, ved indflytning, skal dette gå til at dække de udgifter, der opstår i forbindelse med lejers fraflytning.
Udlejer skal altså forsøge at lade udgifterne til istandsættelse blive dækket af det indbetalte depositum.
Men depositummet er ingen øvre grænse for, hvor meget udlejer kan kræve.
Depositummet er alene en sikkerhed der er betalt til udlejer på forhånd.
Opgørelsen af udlejers krav har derfor intet at gøre med depositummets størrelse, selvom det i praksis ofte synes at gå lige op.
Istandsættelseskravet skal altid opgøres ud fra, hvilke udgifter der reelt har været ved istandsættelsen.
Lejer har ret til selv at foretage de istandsættelsesarbejder der kræves. Men hvis disse ikke er tilstrækkelige, kan udlejer alligevel få hele lejemålet istandsat for lejers regning.
Hvis lejer vælger selv at sætte lejemålet i stand ved fraflytning, er det derfor vigtigt, at lejeren ved, hvad han/hun laver.
I værste tilfælde kan lejer nemlig ende med at betale for istandsættelse ad to omgange.
I visse lejemål er der oprettet en særlig vedligeholdelseskonto, der kan anvendes til dækning af den løbende vedligeholdelse af lejemålet. Ofte vil denne konto ligeledes blive anvendt, når lejemålet skal istandsættes.
Men lejer har ikke krav på, at din udlejer anvender beløbene på denne konto. Uanset hvor stort et beløb, der måtte stå på kontoen.
Udlejer har også en række pligter, der skal overholdes, for at kunne gøre sit istandsættelseskrav gældende.
I forbindelse med fraflytningen, er det udlejers ansvar, at der indkaldes til et flyttesyn. Og at det rent faktisk afholdes.
Udlejer skal desuden udarbejde en fraflytningsrapport.
Fraflytningsrapporten er en samlet opgørelse over alle de mangler og istandsættelser, der skal udbedres for lejers regning.
Rapporten skal sendes til lejer senest 14 dage efter fraflytningen, medmindre andet er aftalt i lejekontrakten.
Overholdes fristen ikke, kan udlejer ikke rette noget istandsættelseskrav mod lejer.
Det samme gælder, hvis der slet ikke sendes en rapport.
14 dages-fristen gælder kun krav på istandsættelse og udbedring af eventuelle mangler.
Øvrige krav, som udlejer måtte have mod lejeren, bortfalder derfor ikke efter denne frist.
Ofte udleveres og underskrives fraflytningsrapporten i forbindelse med afholdelse af det obligatoriske flyttesyn. I sådanne tilfælde anses fristen for at være overholdt.
Det hænder ofte i praksis, særligt for private lejemål, at denne frist ikke overholdes.
Hvis du vil vide mere om istandsættelse af lejemål eller har du brug for hjælp til en sag i boligretten, så er du velkommen til at kontakte os lige her.