Oldenburg Advokatfirma

Få hjælp til at føre din sag

Har du brug for en advokat til en retssag?

Vi står klar til at hjælpe dig med at få ret.

Så nemt er det

Send oplysninger

Send os en kort beskrivelse af din sag sammen med den nødvendige dokumentation.

Gratis vurdering

Vi gennemgår sagen, indhenter yderligere dokumentation og drøfter sagen med dig. Helt uden beregning.

Sagen føres

Vi finder i fællesskab med dig ud af, om du ønsker vores hjælp til at føre sagen.

Bare sig til

Gratis vurdering

Det koster ikke noget at spørge.

Kontakt os via formularen til højre, så vender vi tilbage inden for 48 timer med en gratis vurdering af din sag.

Priser

Vi tilbyder en fast pris på baggrund af den enkelte opgave.

I øvrige tilfælde afregnes efter medgået tid til en timepris på 2.500 kr. u. moms (3.125 kr. m. moms).

OBS! Hvis du ønsker bistand i forbindelse med en retssag, hjælper vi naturligvis med at søge om retshjælpsdækning eller fri proces.

Gratis vurdering

O

Læs mere om at føre retssager

Forberedelse

En civil retssag starter med, at den ene part anlægger sagen ved at indlevere en stævning til retten.

Herefter følger yderligere skriftveksling, hvor parterne skiftevis får lov til at indlevere skriftlige bemærkninger – såkaldte processkrifter – til retten. I dag foregår forberedelsen digitalt på minretssag.dk.

Der vil sædvanligvis også blive afholdt et eller flere telefoniske forberedende retsmøder.

Som regel fastsætter retten frister for parterne til at indlevere bemærkninger, men hver part vælger selv, hvor meget eller lidt man ønsker at gøre gældende.

Det er dog vigtigt at få fremført alle sine argumenter og beviser inden forberedelsen sluttes, da retten herefter kan afskære parterne at gøre yderligere gældende i sagen.

Bevisførelse

Bevisførelse i en civil retssag kan bestå af dokumentbeviser, vidneforklaringer, syn og skøn mv.

Det er vigtigt, at samtlige beviser påberåbes under sagens forberedelse, da man ikke kan komme med nyt, når denne er sluttet. Dokumentbeviser skal således være indleveret til retten og navne på eventuelle vidner skal være oplyst.

Bevisførelsen er et centralt element i en retssag. Det er vigtigt, at samtlige relevante beviser fremføres under sagen, da rettens afgørelse træffes på baggrund af de beviser der er blevet stillet til rådighed.

De fleste sager afgøres på bevisførelsen.

Parterne er selv ansvarlige for at indhente og fremføre tilstrækkelige beviser i sagen.

Hovedforhandling

Hovedforhandlingen er den mundtlige fremlægning af sagen, hvor parternes beviser og argumenter fremføres for retten.

Under hovedforhandlingen er det som regel advokaterne der har ordet. Hovedforhandlingen er opdelt i 3 dele: Forelæggelse – Afhøringer – Procedure.

Forelæggelsen er en objektiv gennemgang af sagen, parterne, beviserne og hver parts opfattelse af sagen.

Afhøringerne er den mundtlige bevisførelse, hvor både parter og vidner får mulighed for at afgive deres forklaring for dommeren, og hvor advokaterne får mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Hovedforhandlingen sluttes af med en procedure fra hver part. Proceduren er et mundtligt oplæg, hvor hver part (typisk dennes advokat) argumenterer for, hvorfor det netop er ham, der skal have medhold i sagen.

Dom & appel

Når hovedforhandlingen er gennemført, afsiger retten dom i sagen.

I mange tilfælde afsiges dommen først nogle uger efter hovedforhandlingen, da dommeren skal have tid til at tænke over sagens udfald.

Dommeren kan i visse tilfælde vælge at give sin tilkendegivelse af sagen, som parterne kan vælge at acceptere. Det er også fortsat muligt, at parterne kan indgå et forlig i sagen på baggrund af indholdet i tilkendegivelsen.

Det vil fremgå af dommen, hvem der har fået medhold – og i hvilket omfang – samt om der skal betales sagsomkostninger.

Domme kan ankes til højere instans inden for 4 uger efter afsigelsen. Herefter gennemføres en ankesag, der forløber nogenlunde ligesom sagsforløbet i første instans.

Retshjælp

De fleste virksomheder (og privatpersoner) har en forsikring. Og med en vis sandsynlighed indeholder denne forsikring også en retshjælpsforsikring.

Med en retshjælpsforsikring kan man få dækket sine udgifter forbundet med en retssag. Det gælder uanset om man er blevet stævnet af en modpart eller om man selv ønsker at anlægge en civil sag.

Forsikringen dækker altså både udgifterne til egen advokat, og til modparten hvis man bliver dømt til at betale disse. Hvis man gør brug af sin retshjælpsforsikring, skal man kun betale selvrisikoen.

Det vil fremgå nærmere af forsikringspolicen i hvilken grad der kan opnås dækning.

Få hjælp til at føre en retssag

Hvis du har brug for hjælp til en civil retssag, så er du kommet til det rette sted. Vores retssagsspecialister står klar til at hjælpe dig trygt igennem hele processen.

Kontakt os i dag for at få en gratis vurdering af din sag.

Vores arbejdsområder

Søger du en advokat til retssager? Det er vi specialister i hos Oldenburg Advokatfirma. Kontakt os for en gratis vurdering af din sag.

Læs mere om retssager

Advokat til lejeret. Fra vores kontor i København rådgiver vi både lejere og udlejere om lejerettens udfordringer.

Læs mere om lejeret

Har du brug for en advokat til inkasso? Vi er specialister i advokatinkasso, og vi står klar til at hjælpe dig med at få pengene hjem.

Læs mere om inkasso

Er du på udkig efter et nyt sted at bo og har du brug for en advokat til boligkøb? Kontakt os for en gratis vurdering.

Læs mere om boligkøb

Har du brug for en advokat til selskabsret? Hos Oldenburg Advokatfirma får du mere end bare en juridisk rådgiver.

Læs mere om selskabsret

Har du brug for en advokat til kontrakter? Hos Oldenburg Advokatfirma kan vi hjælpe med at udarbejde kontrakter til din virksomhed.

Læs mere om kontrakter