Når et krav tages til inkasso, kan man opkræve en række gebyrer og omkostninger fra skyldner.
Her får du et overblik over, hvilke gebyrer og omkostninger du kan kræve, så du får dækket flest mulige af dine egne udgifter.
Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvilke regler der gælder, eller kontakt os for at få en gratis vurdering fra en inkassoadvokat.
Man kan opkræve forskellige former for både gebyrer og omkostninger, når virksomhedens kunder undlader at betale sine fakturaer til tiden.
Inden sagen tages til inkasso, kan der opkræves rykkergebyrer, kompensationsbeløb og inkassogebyr.
Når sagen er taget til inkasso, kan man opkræve inkassoomkostninger og i nogle tilfælde sagsomkostninger.
Mens gebyrer kan kræves på baggrund af enten lovgivningen eller aftale mellem parterne, kan omkostninger som udgangspunkt kun opkræves med hjemmel i loven.
I det følgende vil vi redegøre for de forskellige former for gebyrer og omkostninger.
Med vores gratis omkostningsberegner, kan du selv opgøre de samlede gebyrer og omkostninger. Du finder vores omkostningsberegner lige her.
Når betalingsfristen er overskredet, må man sende en rykker.
Rykkergebyrer, der opkræves uden særskilt aftale, kan højst udgøre 100 kr. pr. rykker.
Hvis der er indgået aftale om et højere gebyr, kan der opkræves et højere rykkergebyr i sager mellem to erhvervsdrivende parter.
I aftaler mellem erhvervsdrivende kan der desuden kræves et kompensationsbeløb på 310 kr.
Dette gebyr opkræves ud over rykkergebyrerne, og kan kræves uanset om der sendes en rykker eller ej.
Der kan kræves et kompensationsbeløb for hver faktura, der ikke betales til tiden.
Læs mere om rykkergebyrer og kompensationsbeløb på siden om rykkere.
Kontakt os i dag og få en gratis vurdering af din sag.
Når sagen overdrages til inkasso, kan der opkræves et inkassogebyr på 100 kr.
Gebyret er til dækning af de omkostninger der måtte være ved opgørelse af kravet, samling af dokumentation og overdragelse til inkasso.
Det er uden betydning, om sagen overdrages til inkasso hos et inkassoselskab eller en advokat.
Inkassogebyret kan opkræves samtidig med den seneste rykkerskrivelse, og opkræves ud over rykkergebyret.
Det er en forudsætning for opkrævning af inkassogebyret, at sagen overdrages til inkasso hos tredjemand. Man kan altså ikke opkræve et inkassogebyr, hvis sagen tages til egeninkasso.
Bemærk, at der skal sendes et inkassovarsel, inden sagen tages til inkasso, og det vil derfor være fordelagtigt at opkræve inkassogebyret sammen med inkassovarslet.
Når sagen er taget til inkasso, kan skyldner pålægges at erstatte de rimelige omkostninger hertil.
Disse omkostninger kaldes inkassoomkostninger.
Hvor mange inkassoomkostninger, der kan kræves, afhænger af størrelsen af kravet.
Af nedenstående tabeller fremgår det, hvor mange inkassoomkostninger, der højst kan kræves hos skyldner.
Denne første tabel indeholder omkostningerne for fremmedinkasso (altså inkassosager hos tredjemand):
Kravets størrelse | Inkassoomkostninger |
---|---|
0 - 1.000 kr. | 500 kr. |
1.001 - 2.500 kr. | 850 kr. |
2.501 - 5.000 kr. | 1.200 kr. |
5.001 - 10.000 kr. | 1.550 kr. |
10.001 - 25.000 kr. | 2.050 kr. |
25.001 - 50.000 kr. | 2.700 kr. |
50.001 - 100.000 kr. | 3.450 kr. |
100.001 - 250.000 kr. | 4.650 kr. |
250.001 - 500.000 kr. | 7.700 kr. |
Denne næste tabel indeholder omkostningerne, der kan kræves ved egeninkasso (altså inkasso hos kreditor selv):
Kravets størrelse | Inkassoomkostninger |
---|---|
0 - 1.000 kr. | 350 kr. |
1.001 - 2.500 kr. | 600 kr. |
2.501 - 5.000 kr. | 800 kr. |
5.001 - 10.000 kr. | 1000 kr. |
10.001 - 25.000 kr. | 1.400 kr. |
25.001 - 50.000 kr. | 1.700 kr. |
50.001 - 100.000 kr. | 2.250 kr. |
100.001 - 250.000 kr. | 3.050 kr. |
250.001 - 500.000 kr. | 5.100 kr. |
Hvis en inkassosag sendes i retten, kan kreditor naturligvis også få dækket sine rimelige omkostninger ved dette.
Det er som udgangspunkt retten, der fastsætter omkostningernes størrelse.
Rettens afgørelse tager dog også udgangspunkt i kravets størrelse, og jo større krav, des flere omkostninger vil der bliver tilkendt.
Inkassoomkostninger der tilkendes af retten i civile inkassosager, opgøres på baggrund af nedenstående tabel:
Kravets størrelse | Inkassoomkostninger |
---|---|
0 kr. | 500 kr. |
1 - 1.000 kr. | 840 kr. |
1.001 - 2.500 kr. | 1.000 kr. |
2.501 - 5.000 kr. | 1.260 kr. |
5.001 - 10.000 kr. | 1.640 kr. |
10.001 - 15.000 kr. | 2.000 kr. |
15.001 - 20.000 kr. | 2.240 kr. |
20.001 - 25.000 kr. | 2.340 kr. |
25.001 - 30.000 kr. | 2.440 kr. |
30.001 - 35.000 kr. | 2.540 kr. |
35.001 - 40.000 kr. | 2.620 kr. |
40.001 – 45.000 kr. | 2.720 kr. |
45.001 – 50.000 kr. | 2.780 kr. |
50.001 – 75.000 kr. | 3.120 kr. |
75.001 – 100.000 kr. | 3.540 kr. |
100.001 – 125.000 kr. | 4.080 kr. |
125.001 – 150.000 kr. | 4.500 kr. |
150.001 – 175.000 kr. | 4.940 kr. |
175.001 – 200.000 kr. | 5.360 kr. |
200.001 – 225.000 kr. | 5.800 kr. |
225.001 – 250.000 kr. | 6.220 kr. |
Hvis der allerede er pålagt udenretlige inkassoomkostninger inden sagen sendes i retten, vil de tilkendte omkostninger blive modregnet i ovenstående beløb.
Det vil sige, at hvis der er tale om et krav på 10.000 kr., og der allerede er pålagt inkassoomkostninger på 1.300 kr. inden sagen sendes i retten, så vil retten alene tilkende sagsomkostninger på 340 kr., således at der herefter er pålagt i alt 1.640 kr.
Hvis skyldner fremsætter indsigelse til inkassosagen i retten, vil sagen overgå til almindelig behandling i civilretten.
Der vil herefter blive tilkendt omkostninger i overensstemmelse med rettens sædvanlige takster, der kan findes her.
Kontakt os for at høre mere om inkassoomkostninger.