Inden et krav kan sendes til inkasso, skal man have sendt en eller anden form for påmindelse eller rykker.
Her får du et overblik over, hvornår og hvordan du skal bære dig an med at rykke for manglende betaling hos dine kunder.
Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvilke regler der gælder, eller kontakt os for at få en gratis vurdering fra en inkassoadvokat.
Hvis du har penge til gode, må du sende en rykker straks efter udløbet af betalingsfristen.
Betalingsfristen kan enten være aftalt på forhånd eller fremgå af en faktura, og den kan variere i længde fra sag til sag.
Undersøgelser viser, at jo tidligere man rykker for manglende betaling, jo større er sandsynligheden for at opnå betaling.
Derfor er det også en god idé at være tidligt ude, når det kommer til at sende den første rykker. Og der er ingen frister for, hvornår man må sende den første rykker.
Ønsker man at sende flere rykkere, skal der dog gå minimum 10 dage mellem afsendelsen af hver rykker.
Du må sende lige så mange rykkere som du ønsker. Men da der kun kan kræves rykkergebyr for 3 rykkere, vælger de fleste at nøjes med 3 rykkere, inden sagen tages til inkasso.
Man kan dog sagtens nøjes med at sende en enkelt rykker, inden man går videre med sagen.
Som beskrevet ovenfor, viser undersøgelser, at der er større sandsynlighed for at få betaling, hvis man rykker for betaling tidligt.
Allerede af den grund kan det virke nødvendigt at sende påkrav og rykkere, når en kunde overskrider sin betalingsfrist.
Ofte vil manglende betaling skyldes en forglemmelse, og i sådanne tilfælde vil det ligeledes være en god idé at sende en påmindelse eller rykker til din kunde.
Hvis man påtænker at opkræve rykkergebyrer og renter, skal der ligeledes sendes enten en rykker eller et påkrav til skyldneren.
Derudover er det et krav, hvis man senere vil tage sagen til inkasso, at der forinden er sendt en rykker eller en påmindelse med varsel om, at kravet tages til inkasso, hvis det ikke betales.
Kontakt os i dag og få en gratis vurdering af din sag.
Lovgivningen indeholder ingen regler om, hvad der skal stå i en rykker.
Men fra retspraksis kan det udledes, at en rykker skal indeholde visse oplysninger for at kunne medføre retten til at opkræve rykkergebyr.
I en rykker skal der således for det første stå, hvad kravet vedrører, så modtageren kan gøre sig bekendt med, hvad der rykkes for.
Der skal naturligvis også fremgå oplysninger om, hvortil der skal betales og hvem der betales til.
Derudover skal det fremgå, om der opkræves et rykkergebyr (100 kr.) samt om der opkræves renter.
Endelig skal der fremgå en betalingsfrist og oplysning om, hvad der vil ske, hvis kravet ikke betales.
Det betyder naturligvis ikke, at man skal redegøre for alle fremtidige skridt i sagen, men hvis man påtænker at tage sagen til inkasso, skal man have varslet dette på forhånd.
Det følger af rentelovens § 9 b, stk. 2, at der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykker, dog højst for 3 skrivelser.
Der kan sagtens kræves et rykkergebyr der er lavere end 100 kr. og der kan sagtens sendes flere eller færre end 3 rykkere.
Men der kan højst opkræves i alt 300 kr. fordelt over højst 3 rykkere.
Hvis der handles mellem erhvervsdrivende, kan der dog gyldigt indgås aftale om, at der kan opkræves et højere rykkergebyr.
Dette kan f.eks. fremgå af en kontrakt eller et sæt forretningsbetingelser. Men det kan altså ikke aftales med forbrugere.
I forhold mellem erhvervsdrivende kan der derudover kræves et såkaldt kompensationsbeløb på 310 kr. for hver faktura, der ikke betales rettidigt.
Kompensationsbeløbet kan modsat rykkergebyret opkræves uanset om der sendes en rykker eller ej.
Kompensationsbeløbet kan dog ikke opkræves hos skyldnere, der ikke er erhvervsdrivende.
Udover rykkergebyrer og kompensationsbeløb, kan der opkræves inkassoomkostninger, når sagen tages til inkasso.
Læs mere om inkassoomkostninger.
Som kreditor kan man opkræve renter hos en debitor, der betaler for sent.
Prøv vores gratis procesrenteberegner lige her.
Tidspunktet hvorfra der kan opkræves renter, afhænger af, hvilken type krav, der er tale om.
Hvis der er tale om et krav i henhold til en aftale om et bestemt betalingstidspunkt, kan man opkræve renter fra betalingsfristens udløb.
Det vil f.eks. være tilfældet i sager om betaling af husleje, hvor det på forhånd er indgået aftale om, at huslejen skal betales hver måned den 1.
Der kan i så fald opkræves rente allerede fra dette tidspunkt, hvis ikke huslejen betales rettidigt.
For krav, hvor der ikke på forhånd er indgået aftale om et bestemt betalingstidspunkt, kan der først opkræves renter 30 dage efter, at der er fremsat krav om betaling.
Det vil f.eks. være tilfældet i sager, hvor der sendes en faktura med en betalingsfrist, der ikke på forhånd var aftalt.
I sådanne tilfælde kan der opkræves rente, når der er gået 30 dage fra fremsendelse af fakturaen.
Hvis betalingsfristen i henhold til en faktura er længere end 30 dage, kan der først opkræves rente efter betalingsfristens udløb.
Kontakt os for at høre mere om påkrav og rykkere.