Oldenburg Advokatfirma

Regulering af leje efter nettoprisindekset

Header til indlæg om nettoprisindekset

Hvis du har læst din lejekontrakt, er du formentlig stødt på begrebet Nettoprisindeks. Men hvad er nettoprisindekset egentlig? Og hvad skal det bruges til? I dette indlæg kan du lære om, hvad nettoprisindekset er og hvilken betydning det har for dig som lejer.

Har du undret dig over, hvad nettoprisindekset betyder for din husleje?

Hvis din lejekontrakt nævner nettoprisindekset, har du måske spørgsmål til, hvordan det påvirker din årlige husleje og din økonomi som lejer.

I denne artikel gennemgår vi, hvad nettoprisindekset er, hvordan det anvendes til at justere husleje og sikrer, at lejen følger prisudviklingen i samfundet.

Læs videre og bliv klogere på, hvordan nettoprisindekset kan påvirke dig som lejer – og få gode råd til, hvad du skal være opmærksom på i din lejekontrakt.

Advokat Frederik Oldenburg

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Fortæl mig om dine udfordringer, så kontakter jeg dig snarest muligt med en gratis vurdering af dine muligheder.

Hvad er nettoprisindekset

Nettoprisindekset er kort fortalt et udtryk for udviklingen i priserne på forbrugsvarer og -tjenester.

Indekset avendes i en lang række af brancher både i det private og i det offentlige, herunder særligt til regulering af husleje.

På den måde sikres det, at priserne i de pågældende brancher følger en rimelig udvikling, der svarer til den udvikling man i øvrigt ser i samfundet.

Nettoprisindekset reguleres hver måned af Danmarks Statistik, så det følger udviklingen på en lang række udvalgte varer i Danmark.

Dog er kun de årlige ændringer relevante for dig, der bor til leje, da huslejen kun reguleres årligt.

Nettoprisindeksets udvikling kan følges på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor ændringerne i indekset løbende offentliggøres.

For at regulere en pris ved brug af nettoprisindekset, anvendes følgende formel:

Nuværende husleje * Nyt indeks / Gammelt indeks = Ny husleje.

Eksempel på stigning i huslejen fra oktober 2023 til oktober 2024, hvor huslejen starter på kr. 7.000,00 pr. måned:

7.000,00 * 118,3 / 119,9 = 7.094,67.

Den månedlige husleje ville altså stige til kr. 7.094,67 i 2024, hvis lejen reguleres efter nettoprisindekset.

Hvad betyder nettoprisindekset for dig?

Inden for lejeretten anvendes nettoprisindekset til at regulere huslejen, så niveauet følger prisudviklingen i resten af samfundet.

Indeksets ændringer benyttes til at regulere den årlige husleje, og træder derfor blot i stedet for de trappelejeklausuler, som tidligere blev anvendt.

Tidligere var det helt almindeligt at indgå aftale om trappeleje, hvorefter lejen årligt ville stige med et bestemt beløb og derved træde et trin op ad trappen.

Med den ”nye ” lejelov, der trådte i kraft i 2015, blev det dog vedtaget, at det ikke længere skulle være tilladt at benytte trappelejeklausuler.

I dag kan den årlige husleje derfor kun stige af sig selv, hvis det er aftalt, at lejen skal følge nettoprisindekset.

(Lejen kan naturligvis også stige, hvis lejemålet forbedres eller hvis det viser sig, at den aftalte leje ikke svarer til lejemålets værdi.)

Hvis din lejekontrakt indeholder en trappelejeklausul, er klausulen kun gyldig, hvis aftalen er indgået før den 1. juli 2015.

Ved anvendelse af typeformularer, skal det fremgå af dennes § 11, at huslejen følger nettoprisindekset.

Hvordan kan Oldenburg Advokatfirma hjælpe?

Hos Oldenburg Advokatfirma har vi stor erfaring med sager om fastsættelse og regulering af huslejen.

Vi kan tilbyde dig rådgivning om dine rettigheder og muligheder, og vi kan repræsentere dig i huslejenævnet eller i boligretten, hvis det bliver nødvendigt.

Kontakt os i dag for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Spørg en advokat med speciale i lejeret

O

Få en gratis vurdering